lørdag den 23. februar 2013

Nostalgia Critic anmelder: "Pearl Harbor"

Online-anmelderen Nostalgia Critic, som har det borgerlige navn Doug Walker, var ellers gået på pension i september sidste år, men han er vendt tilbage for fuld kraft i februar i år, hvor en af hans nyeste anmeldelser er af Michael Bays "Pearl Harbor".

Jeg ejer ikke selv "Pearl Harbor", da jeg ikke synes, at det er nogen specielt god film og jeg gider ikke eje en film pga. en halv times flotte effekter i forbindelse med angrebet på Pearl Harbor. Det ville være lidt for tyndt. Jeg er meget enig med Nostalgia Critics kritik-punkter ang. filmen og de få positive ting, som han har at sige om den.

mandag den 18. februar 2013

Film på TV: The First of the Few AKA Spitfire (1942)

Fredag d. 22. februar kl. 20.50 og lørdag d. 23. februar kl. 01.30 viser DR K den britiske krigsfilm The First of the Few AKA Spitfire fra 1942.

Den er instrueret af Leslie Howard og har David Niven og Leslie Howard i hovedrollerne.

Synopsis:

"Aldrig har så mange haft så få at takke for så meget", sagde den britiske premierminister Winston Churchill om jagerpiloterne i Royal Air Force efter Slaget om England i 1940. Flyet, der viste sig at være de tyske fly overlegne, var Spitfire. Flykonstruktøren R. J. Mitchell kæmpede bravt både med et skrantende helbred og materialemangel for at designe og konstruere det jagerfly, der skulle vise sig at blive briternes triumfkort under luftslaget om England.

 

onsdag den 13. februar 2013

Film på TV: Lost Command (1966)

Fredag d. 15. februar sender DR1 krigsfilmen Lost Command fra 1966. Den har Anthony Quinn, Alain Delon og George Segal i hovedrollerne.


Synopsis:

Den franske oberstløjtnant Raspeguys tropper lider et ydmygende nederlag i Vietnam. Tilbage i Frankrig forelsker den indflydelsesrige grevinde de Clairefons sig i Raspeguy. Hun skaffer ham en opgave som leder af en faldskærmsenhed, der skal nedkæmpe en opstand i det franskkoloniserede Algeriet. Det er Raspeguys sidste chance for at udmærke sig, og han skyr ingen midler i sin kamp mod de algeriske oprørere.



mandag den 11. februar 2013

Film på TV: Talvisota AKA The Winter War (1989)

Fredag d. 15. februar kl. 20.50 og lørdag d. 16. februar kl. 01.50 sender DR K den finske krigsfilm Talvisota AKA The Winter War fra 1989.


Synopsis:

Den 30. november 1939 bliver Finland uden krigserklæring angrebet af Sovjetunionen. Frivillige både i og uden for Finland strømmer til for at forsvare det lille land. Også det finske infanteriregiment 'JR23', der udelukkende består af folk fra Sydösterbotten med en lille afdeling af reservister fra den lille by Kauhava.

søndag den 10. februar 2013

Bedste krigsfilm fra 1995 til nu

I Uncut.dk's Facebook-gruppe blev jeg stillet dette spørgsmål:

Hvad er så den bedste 2.verdenskrig / krigsfilm fra 1995 og til nu?

og jeg svarede:

Ja, det er et godt spørgsmål. På en top tre ville jeg nok placere "Letters from Iwo Jima", "Der Untergang" og "Conspiracy". Sidstnævnte er en dramatisering af det skæbnesvangre møde d. 20. januar 1942 ved Wannsee udenfor Berlin, hvor fremtiden for Europas jøder skulle bestemmes og hvor Endlösung blev sat endeligt i værk. Det er en utrolig grum og uhyggelig film med sublimt skuespil af Stanley Tucci (som Eichmann), Kenneth Branagh (som Heydrich) og ikke mindst en isnende Colin Firth som Stuckart.

Og ja, man bør nævne "Saving Private Ryan" også, men den er bare ikke helt oppe at ringe for mig, selvom det bestemt er en fantastisk film. Og hvis man må tage tv-serier med også, så må man ikke glemme "Band of Brothers" - den har jeg set mange gange efterhånden.
 



Hvad er jeres favoritter fra denne periode? Skriv løs i kommentarerne til dette indlæg.