David Lean stod i løbet af sin karriere bag en stor stak film i mange forskellige genrer. De genrer, som han er mest husket for i dag, er den episke storfilm (f.eks. "Lawrence of Arabia" fra 1962) og krigsfilmene (f.eks. "The Bridge on the River Kwai" fra 1959).
Kwai-filmen kan sagtens gå ind under begge definitioner, da den varer små 160 minutter. Den føles dog ikke på noget tidspunkt for lang, lidt a la "Lawrence of Arabia" med sine godt og vel fire timer.
Leans fortællestil er en af hovedårsagerne til dette, da han forstod at fortælle en historie med god plads til personlighederne i filmene og ikke mindst forstod at få castet en fremragende stak skuespillere.
I Kwai-filmen havde han (som så ofte før og siden) Alec Guinness samt William Holden, Jack Hawkins og ikke mindst Sessue Hayakawa som Colonel Nicholsons nemesis i fangelejren.
En lille sjov sidenote: Sessue Hayakawa medvirkede året efter Kwai-filmen i Jerry Lewis-komedien "The Geisha Boy", som blev instrueret af Frank Tashlin, en tidligere tegner og gag-mand ved Warner Bros.-tegnefilmsstudierne. Tashlin havde taget springet til at lave film med virkelige mennesker og hvad var mere nærliggende end at arbejde sammen med den menneskelige tegnefilm Jerry Lewis?
"The Geisha Boy" er fyldt med sight gags og vanvittige indfald, bl.a. bliver Jerrys hvide kanin lyserød (solskoldet) af at have ligget for lang tid og solet sig i en swimmingpool. Et af de andre gags i filmen er Jerrys svigerfar i Japan, der spilles af Sessue Hayakawa, stadig i kostume fra Leans film og med en miniatureversion af broen fra filmen i baghaven.
Et andet plus, der altid var ved David Leans film, var musikken. I hans senere film arbejdede han ofte sammen med Maurice Jarre, men til "The Bridge on the River Kwai" arbejdede han sammen med Malcolm Arnold, der leverede et flot og meget militaristisk score, der er meget march-agtigt. Det passer jo også ret fint til filmens handling.
Det berømte stykke fløjte-musik "Colonel Bogey March", som man især husker fra "The Bridge on the River Kwai", er ikke skrevet af Malcolm Arnold, men er helt tilbage fra 1914 og skrevet af F. J. Ricketts, der var bandleder i den britiske hær.
Historien bag det stykke musik er ret fascinerende og det blev brugt, ligesom "Der Fuehrer's Face" som et stykke patriotisk musik med tekst under 2. Verdenskrig under titlen "Hitler Has Only Got One Ball".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar